Fortsæt til indhold

Stadig to ghetto-områder i Kolding

Giver et forkert indtryk, mener socialudvalgsformand

Arkiv
Simon Carlson

Boligområderne Munkebo og Skovparken i Kolding er stadig at finde på den årlige såkaldte ghetto-liste, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udgav i sidste uge. Ligesom sidste år er der 25 almene boligområder på listen. Fire nye områder er dog kommet til siden 2015, mens fire er taget af listen, hvilket altså ikke inkluderer Munkebo og Skovparken.
Det er dog langt fra fordi, nogen af boligområderne sprænger skalaen over de kriterier, som ghetto-listen hviler på.
Områderne bliver målt på antallet af beboere uden for arbejdsmarkedet, antallet af beboere, der ikke stammer fra vestlige lande, antallet af dømte, antallet af beboere, der kun har gennemført grundskolen samt beboernes gennemsnitsindkomst.
Opfylder boligområderne mindst tre af de fem kriterier, havner de på ghetto-listen.

Forkert opfattelse

Både Munkebo og Skovparken er, ligesom sidste år, på listen på grund af kriterierne for arbejdsløshed, andelen af ikke-vestlige etnicitet og uddannelse. Formand for Socialudvalget i Kolding Kommune Lis Ravn Ebbesen (SF) mener, at af netop disse årsager, er det et fejlagtigt stempel at kalde områderne for ghettoer.
“Det er vel netop derfor, man bygger almene boliger, for at give dem, der ikke lige har råd til et hus et sted at bo. Det er ærgerligt for et område at få omdømmet som en ghetto, for det bliver hurtigt opfattet som om, det er et sted, der er præget af kriminalitet, og det er jo overhovedet ikke tilfældet her,” siger Lis Ravn Ebbesen.
Ghetto-kriteriet for kriminalitet lyder på, at 2,7 procent af beboerne er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer. I Munkebo lyder denne andel på 1,67 procent, mens den i Skovparken lyder på 2,42 procent.
Til sammenligning ligger tallet i Gellerupparken i Aarhus på 3,95 procent.

Lister udløser penge

Selv om Lis Ravn Ebbesen gerne ser, at Kolding slet ikke figurer på ghetto-listen, så har det dog bragt nogle positive ting med sig i form af større opmærksomhed på områderne, og de problematikker, der trods alt følger med den høje andel af arbejdsløse og ikke-vestlige beboere.
“Vi prøver selvfølgelig hele tiden at give områderne et løft, og det gode ved sådan nogle lister her er, at det ofte udløser penge til helhedsplaner for områderne. Det har Skovparken jo blandt andet nydt godt af ved, at der er opstået masser af aktiviteter, som også mange af nydanskerne involverer sig i,” konstaterer Lis Ravn Ebbesen.