Fortsæt til indhold

Nu er det på Nørreport det sker

Om det drejer sig om en tattoo, en piercing, en herreklip eller grej fra headshoppen, så er det hele nu at finde på Nørreport

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Tattoo Fashion er nu kommet helt på plads efter flytningen fra Vestergade til de nye lokaler på Nørreport 17A i Aabenraa.
Der er samtidig kommet nye folk i butikken, da forretningen i forbindelse med flytningen er udvidet med en herrefrisør og en headshop. Det er Machmoud og Mohammad, som står for frisør-delen, mens Jacob har headshoppen, og det er Signe, man skal henvende sig til, omkring piercinger og tattoos.
For at markere genåbningen og for at give folk en ekstra god grund til at kigge indenfor i de nye omgivelser, kan man frem til den 17. december få sig en klipning til meget billige penge, og helt frem til juleaften er der halv pris på en piercing.