Fortsæt til indhold

Guld i handskerne

Arkiv
Arkiv

Talentene hos Roskilde Bokse Klubs unge boksere er store, det blev bevist, da klubben deltog med fire boksere til Danmarksmesterskabet. Tre af bokserne, Wahis Kosohal, Marc Brantley og Anna Rasmussen kom hjem med guldmedalje og den fjerde bokser Belal Matouk nåede frem til semifinalen. 15-årige Marc Brantley fik en ekstra hæder efter mesterskaberne var afgjort, da han blev kåret som Danmarks størst boksetalent i 2016. Med æren fulgte en vandrepokal, som blandt andre Mikkel Kessler også har haft. I ringen var Marc Brantleys modstander Islam Mutsaey fra Gilleleje. Roskilde-bokseren vandt kampen sikkert med 3-0. Det var tredje år i træk, at han vandt en DM-titel. Roskildes Wahid Kosohal er 14 år og stillede op i 59 kg klassen. Hans modstander var Joseph Jo Jo Farhen. Roskildebokseren havde styr på kampen i alle tre runder og vandt 3-0. Tredje og sidste guldmedalje gik til Anna Rasmussen i U15. Hun vandt uden kamp, da hendes modstander ikke kunne møde frem på grund af sygdom. I 75 kg klassen vandt seniorbokseren Belal Matouk i sin første kamp over den jyske mester Lasse Brandt. I semifinalen var modstanderen Ritti Dayson, der var forsvarende dansk mester. Her viste Ritti Dayson, som den bedste, så Belal Matouk måtte tage til takke med fjerdepladsen.