Gram Lergrav leverer nye 'danekræ' til videnskaben

Ved et møde i danekræudvalget i oktober måned i år blev der anerkendt tre nye fossiler fra det gamle ler i Gram Lergrav, som ellers er kendt for at levere fossile hvalknogler.
Men siden Gram Lergrav blev etableret som en geologisk besøgslokalitet i 1996, og Museum Sønderjyllands Naturhistoriske og Palæontologiske afdeling siden har opfordret alle dets gæster til at grave efter fossiler i lergraven, er der dukket adskillige videnskabeligt spændende fund op af andre arter, som har kastet nyt lys over det liv, der rørte sig i den nordvestlige del af Sønderjylland for lige knap 10 millioner år siden
Det ene fossil, er et såkaldt ravnenæbsben fundet af Johanne Rasmussen, Kolind. Et ravnenæbsben er en del af det sæt af knogler, der fæstner vingerne til brystkassen og brystbenet hos fuglene. Det svarer til komplekset, kraveben og skulderblad hos mennesket, men ravnenæbsbenet er her reduceret til et fremspring på skulderbladet.
Fossilet er et brudstykke af denne særlige knogle, knapt 2 cm i længden, men dets lidenhed til trods, er knoglen et vigtigt fund.
Ph. D. Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum har undersøgt fundet og har konstateret at knoglen stammer fra en art af alkefuglefamilien og at knoglen giver fingerpeg i retning af nutidens lomvie.
Men denne knogle er ganske speciel i sin størrelse og form og genfindes ikke i de nutidige repræsentanter for denne fuglefamilie. Knoglen stammer muligvis fra en ny slægt, som har været særligt specialiseret til at bruge vingerne under vandet.
Vand er ca. 800 gange tættere end luft, hvilket enhver, der har prøvet at ”løbe” i vand til livet, véd. Derfor er det nødvendigt, at fugle, der bruger vingerne meget under vandet i forbindelse med jagten på føden, som f.eks. pingviner og søpapegøjer, har kraftige muskler, der er godt forankret i skelettet. Den fossile knogles tykkelse og udformning antyder en særlig – måske unik – tilpasning i skulderbæltet hos denne art til ”undervandsflyvning”, som hidtil har været ukendt for forskningen, udtaler Bent Lindow, som har anbefalet, at den fossile knogle bliver erklæret for danekræ.

Øresten fra en kulmule

Det andet er en næsten komplet stor øresten af torskefisken Kulmule Merluccius sp. Kulmulens øresten (otolith) hører ikke til blandt de hyppigste fund af øresten, i Gram Lergrav. Når de findes, er det ofte som fragmenter eller som knækkede eksemplarer. DK 878 er særligt velbevaret og har desuden en finurlig fundhistorie.
D. 24. september 2015 deltog Naturhistorie og Palæontologis formidler i UC Syds naturvidenskabsfestival arrangement på campus i Haderslev og havde ved den lejlighed medbragt store klumper af ikke undersøgt ler fra lergraven, således at nogle af de ca. 1000 skoleelever, der var tilstede ved arrangementet, kunne få mulighed for selv at grave efter fossiler på museets stand.
Lærke Amalie Thaysen Overgaard var med ved arrangementet, sammen med hendes klassekammerater, og prøvede lykken med lerklumperne. Ganske uventet fandt Lærke Amalie denne flot bevarede øresten og afleverede den til museumsformidleren. Dette blev straks dokumenteret af Der Nordschleswiger, der havde en journalist med på campus, som dækkede arrangementet.
Den fundne øresten har stor udstillingsmæssig værdi og vil snart kunne ses i museets udstilling.

Den første languster

Det er første gang der er blevet fundet rester af languster i gramleret. Videnskabeligt set er det meget interessant at finde spor efter dette dyr i det 10 millioner år gamle ler. Af andre tibenede krebsdyr, der i tidens løb er blevet fundet i leret, kan nævnes: jomfruhummer (Nephrops), alm. hummer (Homarus), troldhummer (Munida), samt indtil nu tre forskellige krabbearter, rurer og muslingekrebs.
De nulevende langustere, den europæiske languster findes især i Middelhavet, men også så langt mod nord som ved sydnorge. Langustere lever på dybder ned til 120 meter og træffes på forskellige bundtyper. De lever af småfisk, bløddyr og kadavere.
Med tiden vil de fund, Naturhistorie og Palæontologis gæster gør i Gram Lergrav, give forskningen et mere og mere detaljeret overblik over det liv der rørte sig i det sønderjyske for 10 millioner år siden. De tre danekræ kan ses i museets udstilling./pra