Fortsæt til indhold

Huset byder på filmgensyn

Arkiv
Arkiv

I september åbnede Esbjergs nyeste biograf i Huset Esbjerg. Siden da har der allerede være mange oplevelser på plakaten. Skulle man være gået glip af en af de mange film, eller er der én, man gerne vil gense, er muligheden der i december, hvor Huset har lavet et tæt program med nogle af de titler, der har været på plakaten i efteråret - samt et par nye.

Der er bl.a. mulighed for at gense 'Jakob Holdt – Mit liv i billeder', den australske ungdomsfilm 'Girl Asleep', 'Love and friendship', som er Jane Austens roman om Lady Susan omsat til film, og 'Tanna', en kærlighedshistorie med afsæt i et naturfolk i Polynesien.

December byder også på to premierefilm. Torsdag 8. december er det 'The first Monday in May' der handler om, hvordan mode og kunst forenes hos The Metropolitan Museum of Art i New York.
11. december kommer den polske 'United Stats of love'. Den foregår i Polen i 1989, hvor muren faldt og østblokken skulle finde en ny identitet.

Se mere og køb billetter på www.husetesbjerg.dk. jesl