Fortsæt til indhold

En stærk bog om Sønderjylland

Årets årbog fra Historisk Samfund for Sønderjylland er på gaden

Arkiv
Mette Henriksen

Årets årbog fra Historisk Samfund for Sønderjylland gør op med alle fordomme om, at historiefortællinger er tung læsning. Sjældent har årbogen været mere levende end i år. Syv artikler spidder ikke kun dramaer i det dansk-tyske grænseland, men byder tillige på et samlet overblik over de 19 bøger, der i år er udkommet om sønderjyske forhold. Desuden giver bogen et totalt indblik i, hvad der findes af historiske samlinger og aktiviteter i Sønderjylland, herunder hvad 27 sønderjyske sognes lokalhistoriske arkiver har udgivet.
Årbogen er på den måde både særdeles alsidig med gode fortællinger og nærmest et opslagsværk, hvis man vil vide noget om sønderjyske arkiver og museer.
Bogens omslag viser billedet af et tilsyneladende uskyldigt lastbiluheld, som blev til fenolulykken i Simmersted og i den grad ruskede op i Christiansborgs måde at håndtere dansk miljøpolitik. Ulykken bidrog til, at Danmark blev det første land i verden, der fik et egentligt miljøministerium, en miljøbeskyttelseslov.
Sønderjyske Årbøger årgang 2016 udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland og kan købes i boghandelen.