Julemusik-gudstjeneste i Vilstrup Kirke
Musikgudstjeneste i Vilstrup Kirke tirsdag klokken 19.00
Arkiv
Tirsdag 6. december er der julemusikgudstjeneste i Vilstrup Kirke.
Gudstjenesten er bygget op over traditionen med de ni læsninger af centrale bibeltekster, der hører advents- og juletiden til. Lokale borgere vil stå for de fleste læsninger. Ind imellem synges nogle af de kendte advents- og julesalmer. I år er der så et ekstra islæt, idet Midt Syd Kantori fra Toftlund deltager. De synger nye og ældre korsatser, samt medvirker ved et par af læsningerne. Midt Syd Kantori ledes af Lars Elmholdt Christesen, der er organist ved Toftlund kirke, hvor koret også har sit udgangspunkt. Musikgudstjenesten begynder klokken 19, og der er fri entré.