Fortsæt til indhold

Overskud giver muligheder for REHH

Arkiv
Arkiv

Ribe-Esbjerg HH A/S kommer økonomisk så godt ud af 2015/16, at det giver mulighed for en udvidelse af spillerbudgettet om nødvendigt. Det fastslår formanden, advokat Holger Refslund, DAHL, efter generalforsamlingen. Overskuddet er på 1.593.511 kroner, og det betyder en forbedring af egenkapitalen fra 429.963 kr. til 2.023.474 kr.

“Sammenlignet med andre ligaklubbers resultater for sidste år, er der tale om et meget flot resultat, men det fremkommer også takket været ekstraordinær støtte fra Claus Sørensen Fonden, Det Faglige Hus, Invactor A/S, Esbjerg Ugeavis' Fond, Frøs Sparekasse og Nørgaard Anlæg A/S, og jeg vil gerne takke for denne ekstraordinære støtte samt takke alle sponsorerne, der støttede os sidste år. Stigningen i egenkapitalen gør, at vi i 2017/18 kan have et spillerbudget på ca. 7,5 millioner kr., mens vi i 2016/17 har et spillerbudget på ca. 5,4 millioner kr,” siger Holger Refslund i en pressemeddelelse.

På generalforsamlingen blev bestyrelsen genvalgt, og ud over det blev Michael Nørgaard, Nørgaard Anlæg A/S, valgt som nyt bestyrelsesmedlem indsat af moderklubben Ribe HK.dietz