To julehistorier på Det Lille Teater
Juleteater for børn på Det Lille Teater i Gråsten
Det lille Teater i Gråsten har i år to juleforestillinger på programmet.
Den første er familiejuleforestillingen ”Det forsvundne juleskib” skrevet af Gitte Asmussen og instrueret af Kristina A. Gude-Hansen.
Det opføres fem gange: Fredag 9. december kl. 19 samt lørdag 10. og søndag 11. december, begge dage kl. 13.30 og 16.00.
Forestillingen foregår i den gamle købmandsgård, hvor alle går og venter på juleskibet, men hvor bliver det af?
Forestillingen er for børn fra 4 år opefter.
Næste forestilling er en jule-dukkeforestilling for de mindste med trolde og masser af jul. Der er to forestillinger 17. december kl. 11. og 14.
Der kan købes kaffe/kakao og æbleskiver til alle forestillinger og billetter kan bestilles på tlf.74 65 37 67 eller på. www.lilleteater.dk.