Fortsæt til indhold

Volleykvinder fordoblede sejrstallet

Team Køge Volley hentede den anden sejr på en uge mod Ikast

Arkiv
Martin Rasmussen

Team Køge Volley hentede sæsonens anden sejr i Volleyligaen for kvinder i weekenden, da holdet på hjemmebane gentog sidste uges pokalsejr over Ikast.
Team Køge Volley vandt et forholdsvis tæt første sæt, mens jyderne slog igen i andet, som de tog med 25-16. I tredje sæt satte køgenserne dog tingene på plads med 25-9, og så blev kampen kørt hjem med 25-16 i fjerde sæt.
Dermed er Køge lige nu på fjerdepladsen i rækken, der tæller syv hold. Allerede søndag 11. december klokken 13 er der en ny mulighed for at opleve holdet på hjemmebane - her kommer Aarhus på besøg.