Musikforeningen siger Merry Christmas baby
Michael Carøe, Niels H.P og Miriam Mandepera mødes i Bygningen
Musikforeningen Bygningen inviterer til julekoncert med Michael Carøe, Niels HP, Miriam Mandipera og DR Big Bandet, under navnet Merry Christmas Baby, fredag 16 december. Selvsikre Michael Carøe er værten, der med vanligt overskud, sang og glimt i øjet guider publikum gennem koncerten.
Niels HP, er kendt som en eminent og anmelderrost sanger med en stemme fuld af funk og soul. Og så er der Miriam Mandipira, der vælter hver en sal, hun kommer i nærheden af. Hun har en stor musikalsk integritet, og når hun går på scenen, så er julestemningen så godt som hjemme.
Så er man til juleklassikere, der dufter af nelliker og gran i jazzklæder tilsat en ordentlig dosis musikalsk showmanship, må man ikke gå glip af denne julekoncert. DR Big Bandet står for musikken.
Bandet, der oprindeligt hed Det Nye Radio Danse Orkester, blev i de første år dirigeret af Ib Glindemann, og har siden haft en række fremtædende dirigenter, der har været med til at præge bandet. DR Big Band har i de senere år indspillet med for eksempel Randy Brecker, Chris Potter og Mike Stern, og det har medvirket i en række DR shows som X-Factor, Cirkus Summarum og Juleramasjang.
Billetter til koncerten kan købes via bygningen.dk
dietz