Fortsæt til indhold

Smuk inderst inde

Boesen udvider med lingeriafdeling

Arkiv
Anette Gundlach

Butikken Boesen har udvidet med en lingeri-afdeling, hvor Christina Helding er leder. Hun er uddannet beklædningshåndværker med modelsyning som speciale. Siden 2005 har hun arbejdet med lingeri forskellige steder. Da hun hørte, at Boesen skulle til at have den nye afdeling, slog hun til. Faktisk kan butikken prale af at have hele tre specialister i lingeri. - Det er helt naturligt for os at udvide med lingeri. Det passer godt, når man alligevel er ved at prøve kjoler og andet tøj, siger Christina Helding. På den måde kan man afprøve, hvordan de inderste beklædningsgenstande virker på tøjet, når der for eksempel bliver strammet op og barmen pludselig bliver løftet. I butikken finder man både praktisk og sporty undertøj og det mere specielle med håndtegnede blonder. Størrelserne spænder vidt og går fra 65 a til 110 k. Mærkerne tæller klassiske som for eksempel sloggi og Triumph og de mere specielle som Simone Perele og mange andre. I afdelingen finder man også strømper fra Falke, nattøj, morgenkåber og hjemmetøj. Boesen ligger Algade 4.