Fortsæt til indhold

Udvidet Sygehusgruppe

Fortsætter arbejdet med at redde job og få rigtig skadestue i Roskilde

Arkiv
Erling Pedersen

Sygehusgruppen i Roskilde er blevet udvidet og består nu af 13 medlemmer fra lokalområdet, som på et møde har lagt en ny strategi for sit arbejde det næste år. I 2017, når der er valg til regional- og byråd, vil gruppen optrappe sine aktiviteter gennem møder med politikere, samt andre ressource-personer og borgere. Målet er: at Universitetssygehuset i Roskilde får en skadestue, der er døgnbemandet med læge, og at sygehuset tilføres funktioner, som det kommende regionssygehus i Køge ikke forventes at få penge nok til. Efter Sygehusgruppens opfattelse er der mange fordele forbundet med et tæt samarbejde mellem Universitetssygehusets 2 enheder i Køge og Roskilde. Især med hensyn til økonomi, rekruttering, kvalitet og sammenhæng i behandlingen, men også når det gælder om at give tanken om at Roskilde Sygehus nu er en del af Universitetssygehuset både krop og indhold. Sygehusgruppen havde samtidig sit første møde med en af regionspolitikerne, nemlig Annemarie Knigge (S), hvor der var lejlighed for begge parter til at informere og debattere om Sygehusplan 2010 – dens nuværende stade, fremdrift og økonomi. Planen er nu, at Sygehusgruppen vil fortsætte disse møder med andre lokale politikere, der opstiller til regionsvalget, og dermed spille en aktiv rolle i valgkampen frem til næste efterår. På Sygehusgruppens vegne Frank Birkebæk og Paul Bundgaard Ny gruppe Medlemmerne i Roskilde Sygehusgruppe er nu i alfabetisk rækkefølge: Leif Aamand, tidligere landsdommer. Frank Birkebæk, museumsdirektør Roskilde Museum. Paul Bundgaard, apoteker, tidligere Domapoteket. Poul Erik Christiansen, ejerleder og bestyrelsesarbejde. Lis M. Frederiksen, journalist og tidligere chef på TV-avisen. Claus Niller, rektor på Roskilde Katedralskole. Allan Ohms, advokat, Forum Advokaterne. Ole Holtse Olsen, formand for 3F Roskildeegnen. Ib Poulsen, professor på RUC. Poul Erik Pyndt, formand for Prostata Cancerforeningen. Henrik Rasmussen, konsulent Roskilde Festival. Lisbeth Wilstrup, centerchef, RO’s Torv.

Centerchef Lisbeth Wilstrup, der ikke kunne være til stede, da billedet blev taget.
Jorun Bech, tidligere HK-formand, er trådt ud af sygehusgruppen, fordi hun har været nødt til at indtræde i Regionsrådet som socialdemokratisk suppleant for et sygt medlem. Sygehusgruppen har ikke folkevalgte politikere som medlem.