Fortsæt til indhold

Revy skal ikke spejde efter godt billetsalg

Als Revyen har solgt 10 procent af billetterne på fem dage

Arkiv
Arkiv

Billetsalget til Als Revyen 2017, der får premiere i marts, er kommet godt fra start.
De første 10 procent af de i alt 1.200 billetter blev solgt på blot fem dage.
Als Revyen tager i 2017-udgaven taget afsæt i den store ”Spejdernes lejr” hvor 40.000 spejdere til sommer indtager Kær Vestermark. Spejderne vil ”sætte spor” – mens Als Revyen ”Spejder efter spor”.
"Als Revyen vil indeholde masser af aktuelle og sjove tekster. Vi forsøger at ramme et bredt publikum, så ud over at være Sønderborgområdets store lokalrevy, så er der også landsdækkende emner og meget andet på programmet," lover Peter Buhl.
Lige nu arbejder forfatterteamet på at få materialet helt klart. Prøverne starter i første uge efter nytår. I år er det skuespilleren Pia Rosenbaum, der skal coache teamet
Årets skuespillerteam byder på et gensyn med Bodil Nissum, Dorthe Wiseman, Liva Sofie Hampen og Jonas Gustavsen, og nye på holdet er Charlotte Louise Alnor, Kurt Odefey Vangsholdt og Nicklas Skov Andersen.
Als Revyen er en aktivitet i Midtals Idrætsforenings kulturafdeling, og finder sted i Augustenborg Hallerne.
Der er premiere på Als Revyen 2017 torsdag den 9.marts, og derefter spilles revyen fredag, lørdag og søndag. Prisen for voksne er 110 kr. og 55 kr. for børn. Fredag og lørdag er forbeholdt spisende gæster, der kan se frem til Alsisk pølsebord før forestillingen. Inklusiv spisning er 220 kr. Billetterne købes på www.alsrevyen.dk.