Fortsæt til indhold

Klimavenlige byggegrunde

Arkiv
Arkiv

Hvis man går med en energivenlig nybyggerdrøm i maven, så åbner Middelfart Kommune op for helt nye klimavenlige muligheder.
Middelfart Kommune udbyder 19 klimavenlige byggegrunde med lodret jordvarme, der i særlig grad sparer på energiforbruget, og som noget nyt giver mulighed for jordkøling i sommerhalvåret. Den nye udstykning ligger med udsigt til åbne marker og i kort afstand fra stranden i Båring.
Det er RealMæglerne i Middelfart som står for salget af byggegrundene. Grundene udbydes til en minimumspris på 400.000-600.000 kr. afhængigt af størrelse og beliggenhed. De sælges i en budrunde på minimum fire uger med budfrist 6. januar 2017 kl. 12.