Fortsæt til indhold

Unge jazz-vindere spiller på Godset

Arkiv
Arkiv

koncert Vinderne af den landsdækkende konkurrence Ung Jazz 2016 ’I Just Came From The Moon’ spiller på Godset i Kolding onsdag 7. december kl. 20. Kvintetten I Just Came From The Moon er et forholdsvis nyt bekendtskab på jazzscenen dannet af kontrabassist og komponist Frederik Hagner. Alle musikerne har tilknytning til Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og har her spillet sammen i mange forskellige konstellationer. Ud over Frederik Hagner er det Jonas Scheffler, trompet, Nis Hellerøe Myrtue, sax, Nikolaj Bugge, guitar og Tobias Andreassen på trommer. I Just Came From The Moon er et møde mellem fem musikere, der med forskellige musikalske erfaringer bidrager til et stærkt samlet udtryk.

Støv og stemning

En lyd, hvor den røde tråd ikke er defineret i en bestemt genre, men nærmere i de stemninger, der opstår, når støvede, country-ballader møder ostinatbaseret improvisation. Entré 120 kr., 80 kr. for medlemmer af Jazz6000. jesl