Penge til polio
Arkiv
Gundsø Rotary Klub, der har som en af deres mærkesager at udrydde sygdommen polio på verdensplan, har været med til at donere 315.000 kr. til dette arbejde.
- Da vi alle rejser mere, og vi får mange migranter og flygtninge fra udlandet, er der risiko for at også danske børn kan blive smittet med denne invaliderende sygdom, siger præsident i Gundsø-afdelingen John Holst.
Han inviterer interesserede til at deltage i den internationale, humanitære organisations arbejde mod polio ved at deltage i tirsdagsmøderne på Hotel Søfryd i Jyllinge.