Fortsæt til indhold

Christiansfeld har styr på rettighederne

Arkiv
Arkiv

Kristina Jørgensen Næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget (DF) Bakken 15, 6640 Lunderskov 16. november var den årlige børnerettighedsdag, og Christiansfeld Skole valgte i den forbindelse at afholde en temadag omkring børns rettigheder, mere konkret om vold mod børn. Eleverne på Christiansfeld Skole opdagede i den forbindelse, at næsten ingen elever kendte til deres rettigheder, jf. Børnekonventionen. Det er desværre helt i tråd med en undersøgelse fra Børnerådet, der har vist, at kun halvdelen af Danmarks børn og nye kender deres rettigheder. Dansk Folkeparti fik i budgetforhandlingerne netop derfor indført en årlig, kommende rettighedsdag for hele Kolding Kommunes folkeskoler. Vores børn og unge er meget bedre klædt på til at stå imod vold, omsorgsvigt og mobning, hvis de kender deres egen rettigheder, og det glæder mig derfor meget, at Christiansfeld Skole allerede i dag har fokus på emnet.