Fortsæt til indhold

Integrations-julehygge i Rødekro

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Røde Kors Rødekro har afholdt integrations-julehygge for små 100 frivillige og deres venskabsfamilier på Hærvejsskolen i Rødekro.
Udover at være et julehyggelig arrangement, så var det også en kulinarisk oplevelse med velsmagende og spændende mad fra fjernere himmelstrøg efterfulgt af den danske traditionelle ris à la mande med mandelgave.
Der var sanglege for børnene, og senere blev der sunget julesange og danset til mandolinens mellemøstlige melodier.
Højdepunktet var da Julemanden kom forbi, og han var endda så flink. at han gerne stillede op til selfie-fotografering, og så havde han medbragt en god bunke slikposer i julegavesækken til alle børnene.

Gør en forskel

Røde Kors Rødekro søger løbende nye frivillige, som vil være med til at gøre en forskel for andre mennesker. Det kunne eksempelvis være som venskabsfamilie, eller hvis man vil være med til at planlægge arrangementer, lyder opfordringen.

Intet julearrangement uden en julemand - og gerne én med noget godt i julegavesækken til børnene. (Privatfoto)
Her er det en af frivillig i Røde Kors Rødekro, Didde Schmidt som får hilst på julemanden. (Privatfoto)