Julemanden finder vinderne i Vojens
Søndag kårer Julemanden vinderen af årets juletegnekonkurrence i RådhusCentret
December måned igennem har Julemanden været en flittig gæst i Vojens. Her har der nemlig været godt gang i julehandlen, og Julemanden har hygget med børnene, ligesom der også er faldet lidt godter af.
Hen over måneden er der da også blevet afleveret en del tegninger til Julemanden. Det er fordi der er en jule-tegnekonkurrence og på søndag skal det så afgøres, hvem som vinder.
Klokken 11.15 på søndag udråber Julemanden de tre vindere af tegnekonkurrencen. Det sker ved det store juletræ i RådhusCentret, og hvis det regner meget sker det indenfor hos Matas. For at kunne vinde i konkurrencen skal du være der klokken 11.15. Hvis der bliver udtrukket vindere, som ikke opholder sig hvor det sker, trækker Julemanden bare en ny vinder.
Lions Club vil være tilstede i RådhusCentret og sælge æbleskiver, gløgg og cacao, ligesom kaffevognen 'Grums' lokker med varm kaffe på en kølig dag.