Fortsæt til indhold

Bogsignering og foredrag med Erling Jepsen

Foredrag på Museum Sønderjylland i Haderslev den 26. januar 2017

Arkiv
Mette Henriksen

“Da forfatter Erling Jepsen var i DR's ”Aftenshowet”, sluttede han interviewet af med at fortælle, at det Gram Hav, som han skriver om i indledningen til den nye bog, virkelig eksisterer. Det var vi naturligvis meget glade for på museet, fordi det sætter ikke kun byen Gram på landkortet, men også Gram Lergrav og museets udstilling.”
Sådan siger museumsformidler Martin Abrahamsson, som også glæder sig til foredraget med Gram-forfatteren den 26. januar klokken 19.00 på Museum Sønderjylland, Naturhistorie og Palæontolog.
“I omtalen til Erling Jepsen"s nye bog, ”Gram Havet”, drager forfatteren paralleller til livet under vandoverfladen i det hav, der dækkede Sønderjylland - og dermed også Gram, for 10 millioner år siden. Det var alles kamp mod alle,” tilføjer Martin Abrahamsson.
Foredraget handler dog ikke specielt om den nye bog, men mere om forfatterskabet generelt, om baggrunde og bevæggrunde og om de farverige karakterer, som Erling Jepsen benytter sig af. Der vil være bogsignering i pausen, så hvis du ønsker at få den nye bog – eller et par af de tidligere udgivelser signeret, så medbring dem gerne.
Uanset at Erling Jepsens nye bog er af meget personlig karakter, så finder vi på museet, at vores udstilling danner en perfekt baggrund for Erling Jepsens foredrag. Her er fossilerne af en lang række 10 millioner år gamle havdyr udstillet, og der kan sagtens findes et uhyre, der matcher forfatterens beskrivelser i indledningen til den nye bog.
Billetter kan bestilles på gram@museum-sonderjylland.dk