Fortsæt til indhold

Finn Høker blev hædret

Arkiv
Arkiv

Bovrup-Varnæs Husholdningsforening, Bovrup-Varnæs Friv. Brandværn, Bovrup og Varnæs Birk Borgerforening og Vbif (Varnæs Bovrup IdrætsForening) har afholdt deres fælles juleafslutning på Sundeved Efterskole. Med omkring 300 børn og voksne var der lagt op til en hyggelig aften.
Der var en højtidelig start med Luciaoptog af pigerne fra 4., 5. og 6. klasse på Varnæs Skole, hvor alt lys blev slukket og stemningen blev fortættet. Herefter viste vbif's fodboldbørn lidt af deres boldkunnen. Så havde fem af gymnastikafdelingens hold forberedt en 'mini-opvisning', og som altid er det skønt at se alle børnene glade og godt i gang, uanset om det er med bold, springende eller i en rytmisk serie.
Også årets ildsjæl skulle udnævnes. Det blev i år Finn Christiansen – eller som man i lokalområdet kender ham som – Finn Høker.
Senere kom julemanden på besøg, og han havde godteposer med til børnene. Senere nød de voksne æbleskiver, og imens legede børnene i hallerne.