Jul i den gamle skovfogedbolig
Der er masser af muligheder for at julehygge, når der søndag 11. december klokken 11-15 holdes jul i den gamle skovfogedbolig på Roustvej ved Varde. Arrangementet er en tradition i december måned, og de seneste år er arrangementets popularitet tiltaget.
“Dagen spænder enormt bredt. Vi har noget for alle aldre, men den vigtigste ingrediens er den hygge, der er omkring området ved den gamle skovfogedbolig,“ udtaler Jimi Rosa fra NaturKulturVarde i en pressemeddelelse.
Arrangementet har flere forskellige gratis aktiviteter for hele familien. Desuden har Hanne Hestbech fra Varde Bibliotek igen i år de gode juleeventyr med, som læses op ved det store bål i haven.
Ud over det, støttes arrangementet af Y's Mens Club, som sælger juletræer og pyntegrøn. FDF'erne sælger gløgg og æbleskiver, og Varde Biavlerforening har hjemmelavet honning, man kan smage og købe. Arrangementet tilføres sang, musik og pebernødder med julemanden og hans kone. Se mere på www.naturkulturvarde.dk.dietz