Vender julen på hovedet
623 elever fra Fredericia Kommune er med i Omvendt Julekalender
I december måned bliver mere end 35.000 skolebørn i hele landet mindet om, at julen ikke kun handler om at få, men også om at give.
Omvendt Julekalender er SOS Børnebyernes julekalender til skolebørn, hvor man hver dag kan åbne en videolåge og se en film med børn, der bor i et fattigt land. I år er skoleelever på 15 skoler i Fredericia Kommune med i kalenderen, hvor de lærer, hvordan børn i Tanzania lever.
Eleverne får mulighed for at hjælpe børnene. Ved at gøre gode gerninger, for eksempel at skovle sne eller ordne vasketøj, kan forældre belønne dem med et lille beløb, som eleverne så lægger i et indsamlingshjerte i klassen. Pengene går til at give flere børn i Tanzania et skolelegat.
Det er fjerde år i træk, at SOS Børnebyerne laver Omvendt Julekalender, og interessen for den velgørende julekalender er vokset år for år. Første år deltog kun godt 3.600 børn.
Sidste år samlede de danske skolebørn 214.000 kroner ind til skolelegater for børn i Tanzania