Send en hilsen til julemanden
Et hemmeligt sted hos PostNord er julemandens hjælpere klar til at modtage de mange sække med breve til julemanden fra tusindvis af børn fra hele Danmark.
“Flere familier bruger brevet til julemanden som en måde at skyde julemåneden og den hyggelige julestemning i gang på. Mange børn skriver til julemanden for at fortælle ham, hvad de ønsker sig, og for at ønske ham glædelig jul i den travle tid,” siger kommunikationschef his PostNord Morten O. Nielsen i en pressemeddelelse.
Man kan sende et almindeligt brev til otte kr. til julemanden på adressen: Julemanden, Julemandens Postcenter 24, 0900 København C. Husk at skrive barnets navn og adresse på kuverten, så sender julemanden en hilsen retur. Brevet er fem hverdage undervejs og skal derfor sendes senest søndag 18. december fra de røde postkasser eller posthuse, for at være fremme inden jul.
Man kan også sende sin julehilsen som et Quickbrev. Det omdeles fra dag til dag og skal sendes fra posthuset.
dietz