Fortsæt til indhold

Black Friday hittede i Esbjerg - på nettet

Arkiv
Arkiv

For nylig blev den amerikanske shoppingtradition Black Friday afholdt over hele landet i fysiske såvel som online butikker. Det resulterede i en ny rekord, da danskerne handlede for hele to milliarder kroner på denne ene dag. Tal viser, at særligt esbjergenserne var med til at bidrage til den nye rekord.

Ifølge tal fra søgeportalen Katoni.dk, der samler nogle af de største modewebshops som Zalando og Boozt, var Esbjerg en af de danske byer, hvorfra der særligt var gang i den på årets store shoppingdag. Folkene bag portalen har sammenlignet online besøgstal fra fredagen før Black Friday med selve Black Friday. Her viser det sig, at der i Esbjerg var en ændring på hele 250%. Altså var der mere end tre gange så mange esbjergensiske besøgende på Black Friday, end der er på siden en normal fredag.

Det er dog ikke kun folk i Esbjerg, der i stigende grad vælger at gå efter slagtilbud fra computeren eller via telefonen. Indtil videre foregik 12% af landets Black Friday-handler online, og dette tal vil formentlig stige i takt med, at butikkerne sender varerne af sted og derefter trækker pengene fra kunden. De fem byer, der ifølge undersøgelsen blev handlet mest i på Black Friday var: 1. Hvidovre, 2. Esbjerg 3. Aalborg, 4. Odense, 5. København.