Fortsæt til indhold

Nekrolog for Sonja Gade

Arkiv
Arkiv

Sonja Gade døde lørdag, den 3. december, 60 år gammel. Trods lang tids svær sygdom kom Sonja på biblioteket og passede sit arbejde i det omfang sygdommen tillod det, pligtopfyldende til det sidste. Sonja var uddannet børnehavepædagog, men skiftede spor og startede i et vikariat på Roskilde Bibliotek i 1987. Her fandt hun sig til rette og blev fastansat året efter. Sonja var en myreflittig perfektionist, på hvis arbejde der ikke måtte kunne sættes en finger. Det kunne der heller ikke. Sonja havde sine meningers mod, men altid loyal. Hun kunne lyne, men ikke uden glimtet i øjnene – noget som skæbnens hårde slag ikke magtede at fjerne. Sonja vil blive savnet både som medarbejder og som kollega på Roskilde Bibliotek. Æret være Sonjas minde.