Fortsæt til indhold

Samråd på vej om storbrand Miljøministeren skal forklare, hvorfor udslippet fra storbranden ikke blev målt

Arkiv
Peter Friis Autzen

I det øjeblik storbranden på Fredericia havn for 10½ måned siden var slukket, burde miljømyndighederne have indledt en minutiøs overvågning af blandt andet vandmiljøet. Det fastslår vandramme-direktivet.
Men målingerne blev ikke foretaget. Det betyder ifølge seniorrådgiver og ekspert i ilstvind, Jens Würgler-Hansen fra Århus Universitet, at vigtig viden er gået tabt. Det fortæller han til Metroxpress. Viden der blandt andet kunne bruges til at placere ansvaret i saggen.
Det koldingensiske folketingsmedlem, Christian Rabjerg Madsen, undrer sig over, at der ikke straks blev sat undersøgelser i gang. Nu har han kaldt miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd.
“Det er stærkt kritisabelt og helt uacceptabelt, hvis ikke ministeriet har gjort, hvad man kunne,” siger Christian Rabjerg Madsen, som ikke kan forstå at Miljøministerium og -styrelse ikke straks gik i gang.
Kontorchef Harley Bundgaard Madsen fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har tidligere oplyst til Lokalavisen, at man i tiden efter storbranden kunne måle usædvanlig høje kvælstof-værdier i Lillebælt. Men det kunne ikke bevises, at det havde noget med storbranden at gør.
Siden er foreureningen spredt for alle strømme. Hvilket gør det endnu sværere at sige noget fast om brandens miljøbetydning.
“Men den slags har vi brug for at vide noget om,” siger Christian Rabjerg Madsen, som mener at viden kan bruges til at sikre mere effektiv indgriben næste gang, der sker en lignende miljøkatastrofe.
“Vi skal lære af den her sag. Og derfor er det frustrerende, at den nødvendige viden ikke findes,” siger han.
Samrådet gennemføres formentlig til januar.