Fortsæt til indhold

Alt udsolgt til Mark & Christoffer i Augustenborg

Der bliver fuldt hus til julekoncerterne med populær duo

Arkiv
Arkiv

Der bliver fuldt hus, når Mark & Christoffer giver julekoncerter i Kultursalen i Augustenborg.
Koncerterne fredag 16. december og lørdag 17. december er nemlig helt udsolgt, oplyser en glad Poul Andersen, der står for musikarrangementerne i Kultursalen for Kulturafdelingen i Midtals Idrætsforening.
Foreningen forbereder sig nu på forårssæsonen, der indledes med Grarup Allstars 3.februar. Det bliver en soul og bluesoplevelse med et stjernespækket orkester, der ud over sangerinden Margrete Grarup har bl.a. guitaristen Uffe Steen og flere andre kendte musikere med. Senere på sæsonen kommer der irsk folkemusik med gruppen Shamrock.
Der kan allerede nu købes billetter til koncerterne på www.mif.dk/kultur.