Fortsæt til indhold

Skyd nytåret ind hos Theilgaards i Køge

Igen i år har du muligheden for at fejre nytår i Den Hvide By, når Theilgaards inviterer til et brag af en nytårsfest

Arkiv
Arkiv

Der har i den seneste tid været en livlig aktivitet i selskabslokalerne hos Theilgaards i Den Hvide By i Køge. Køkkenchef og direktør Thomas Hansen og hans medarbejdere er i øjeblikket i fuld gang med at afvikle årets julefrokoster, som næsten er meldt udsolgt. Og man er også så småt gået i gang med forberedelserne til årets store nytårsfest ” Nytår i Den Hvide By”.
Det er ikke mere end to år siden, at Thomas Hansen overtog Theilgaards i Den Hvide By i Køge. Alligevel har stedet i denne korte periode gennemgået en rivende udvikling, og Theilgaards er i dag et af de mest brugte selskabssteder i Køge og omegn.
Siden overtagelsen har stedet gennemgået en større renovering. Der er blevet lagt nyt gulv, lokalerne er blevet malet og de tekniske facilliteter blevet opdateret, så der nu er projektorer, av-udstyr, lydanlæg og barfaciliteter i alle lokaler.
Theilgaards selskablokaler består af både mindre mødelokaler, som passer til 10-20 personer, og større lokaler hvor der er mulighed for at afholde større arrangementer, som store privatfester og erhversarrangementer, foredrag og koncerter. De større lokaler kan huse fra 50-250 siddende gæster, og der er mulighed for at leje flere lokaler ad gangen, så man kan dele arrangementet op, hvis der skulle være behov for det.
Og igen i år tilbyder Theilgaards altså også muligheden for at deltage i årets nytårsarrangement ”Nytår i Den Hvide By”, hvor der vil blive lagt i ovnen til et brag af en nytårsfest. Nytårsarrangementet består af en treretters menu, en dj der spiller op til dans, gode barpriser og selvfølgelig masser af nytårsstemning.
Derudover vil de klassiske nytårstraditioner selvfølgelig også blive holdt i hævd i form af dronningens nytårstale, kransekage og champagne, og selvfølgelig et stort festfyrværkeri.mart