Fortsæt til indhold

Orkester får hjælp af tamburkorps

Arkiv
Arkiv

Danfoss Orkestret fejrer det nye år med et brag af en nytårskoncert. Og som noget nyt har Danfoss Orkestret i år allieret sig med Søværnets Tamburkorps, som består af op til 22 marinekonstabler.
De to orkestre vil spille fælleskoncert 8. januar kl. 15 på Alsion i Sønderborg og 9. januar kl. 20 i Tørning Mølle ved Hammelev.
Orkestrene spiller hver deres del af koncerten, og der vil også være numre, som de spiller sammen.
”Det er blevet en tradition, at vi hvert år spiller en koncert omkring jul eller nytår for at samle et beløb ind til en forening eller til et velgørende formål. I år har vi valgt at donere overskuddet til Aflastningshjemmet Rendbjerg. Og vi håber, at mange af vores trofaste tilhørere vil være på tilskuerpladserne,” siger formand for Danfoss Orkestret Lars Nørgaard Larsen.
Den selvejende institution Rendbjerg er et ferie- og aflastningshjem for fysisk og psykisk udviklingshæmmede børn, unge og voksne.
Billetter kan købes på www.billetten.dk. jesl