Fortsæt til indhold

HF-elever designede øletiketter til bryghus

Fire etiketter bliver brugt i produktion på mikrobryggeriet Trolden Bryghus

Arkiv
Arkiv

Kursister fra Kolding HF & VUC har som eksamensprojekt i faget design fået lov at designe øletiketter til det lokale mikrobryggeri, Trolden Bryghus.
HF-uddannelsen på VUC samarbejder med lokale virksomheder, hvor eleverne udfører rigtige designopgaver, og opgaven lød på at designe øletiketter til fire af bryggeriets øl, Lemon Express, Fru Svendsen, Coal-wagon Brown Ale og Kolding Mørk.
Kursisterne er førsteårselever på den to-årige hf-linje, og opgaven med øletiketterne er deres første inden for grafisk design.
Designunderviser Mette Aagaard har vejledt kursisterne siden august, hvor projektet blev skudt i gang. Og så har man haft besøg af grafiker Lars Hegnet, som gav gode råd om design, blikfang, typografi og farveholdning, med Trolden Bryghus' logo for øje.
Som en del af arbejdet har kursisterne været på virksomhedsbesøg på Trolden Bryghus, hvor bryghusets ejer Michael Svendsen fortalte om de traditionelle bryggemetoder.
Fredag 25. november, besøgte Michael Svendsen HF & VUC og kårede de fire bedste design. De fire etiketter kommer i produktion i starten af 2017 i en 'limited edition' af de fire etiketdesign på de fire forskellige øl, Trolden Bryghus producerer. jesl