Fortsæt til indhold

Fuldt hus i Borgerhuset

Arkiv
Arkiv

Borgerhuset i Rødekro var fyldt til sidste plads fredag, hvor Røde Kors Rødekro afdeling holdt julehygge for Besøgsvenner og -modtagere og alle øvrige frivillige i Integration, Vågetjeneste, Patientstøtter, Pårørendestøtter, Nørklerne og Butiksansatte. I alt 140 havde tilmeldt sig.
Da Rotary Rødekro uddelte Årets Stjerneskudspris 2016, fulgte der 10.000 kroner med til det lokale Røde Kors arbejde, og disse midler gjorde det muligt at lave denne eftermiddag som et skulderklap til alle, for det store arbejde hver enkelt frivillig yder i det daglige til gavn for mange mennesker.
Bassekoret underholdt med muntre sange, mens deltagerne drak kaffe. Der blev sunget fælles julesange, og til sidst var der smørrebrød.