Historiske julekoncerter
Tag en pause fra juletravlheden og find ro ved Corde di gioias julekoncerter i den gamle katedralskoles festsal, lyder opfordringen. Festsalen kommer man til gennem indgangen i gården Gåskærgade 28.
I år har trioen valgt et program med musik af Wolfgang Amadeus Mozart. Der vil være operaarier, sange, satser fra violinkoncerterne og hornkoncerten og et uddrag af Haydns C-dur cellokoncert – musik, hvor det virtuose forbindes med det forbløffende enkle, og hvor det dramatiske, fortryllende og magiske altid er til stede. Der vil også være mindre kendte værker, overraskelser og historiske kostumer
På tour i England
Corde di gioia består af sopran Maria Johannsen og hendes to døtre, Anna (19) og Giuly (15), på cello og violin. Derudover spiller alle tre klaver og akkompagnerer hinanden.
I september var trioen på deres 4. koncerttour til England. Allerede i begyndelsen af næste år vender de tilbage til England og derudover til Tyskland.
Julekoncerterne er Lørdag den 17. og søndag den 18. december kl. 15 begge dage. Entre er 75 kroner.