Fortsæt til indhold

Lokale talenter havde "brikker at flytte med"

Haderslev kommune var pænt repræsenteret til DM i skoleskak

Arkiv
Mette Henriksen

Den sønderjyske delegation bestod af deltagere fra skakskoler i henholdsvis Haderslev, Løgumkloster, Skærbæk, Tønder og Vojens.
De sønderjyske spillere opnåede følgende resultater:
A-gruppen (årgang 1996-1999): Martin Møller fra Vojens Skakskole blev nr. 5, C-gruppen (årgang 2002-2003): Asbjørn Hovgård Schack fra Favrdalskolen (Haderslev) blev nr. 4.
D-gruppen (årgang 2004-2005): Christian Abild fra Sct. Severin Skole (Haderslev) blev nr. 26.
Danni Schrøder ligeledes fra Sct. Severin Skole blev nr. 35.
E-gruppen (årgang 2006-2007):
William Abild fra Sct. Severin Skole (Haderslev) blev nr. 34 .
Oleksandr Pershuta fra Vojens Skakskole blev nr. 46.
“Der er grøde i dansk skoleskak, og Sønderjyderne fik lært, at vil man helt til tops, kræver det masser af træning, men et mesterskabsstævne med ca. 200 deltagere giver blod på tanden,” fortæller Karl Posselt fra Vojens Skakskole, som tilføjer, at pigerne hidtil ikke har gjort så meget væsen af sig i toppen af skoleskakken.
“Men i år var det piger, der blev Danmarksmestre i aldersgrupperne B og D. Det giver nye rollemodeller på skolerne,” slutter han.