Fortsæt til indhold

Medaljehøst ved tysk stævne

Arkiv
Arkiv

JUDO Seks af judoklubben Tomoe’s judokæmpere var lørdag 26. november sammen med over 300 andre judokæmpere fra Danmark og hele Nordtyskland taget til Tarp ved Flensburg for at deltage Judo-Verband Schleswig-Holstein’s Nikolaus-turnier. Det blev en stor succes med ikke mindre end fem guldmedaljer og en sølvmedalje. Guldmedaljer gik til Umar Ibragimov og Malik Magomajev i U12, Katarina My Barasinski i U18 samt Marco Schadt Sørensen og Søren G. I. Madsen i U21. I samme klasse fik Jonas Rømer sølvmedalje, da han tabte til Søren G. I. Madsen i finalen. Med sejrene kom Marco Schadt Sørensen og Søren G. I. Madsen begge et stort skridt nærmere deres mål om at opnå det sorte bælte i januar 2017. De har begge nu har samlet de nødvendige kamppoint, de mangler derfor nu blot gradueringen (eksamen), så deres juleferie er aflyst til fordel for masser af judotræning.dietz