Nissepiger danser i gågaden
Arkiv
Torvet er fyldt med juleri, og det samme bliver Skomagergade på lørdag, flere gange endda, når gæsterne i gågaden får serveret et juledanseshow mellem forretningerne Landmad i nr. 42-44 og Tygesen Woman i nr. 31.
De to forretninger inviterer til et juledanseshow for både børn og voksne, og har sørget for at en flok friske nissepiger står for underholdningen. Nissepigerne Zille, Thea, Pernille, Emilia, Sofie og Karoline danser kl. 11, 12, 13 og 14 på lørdag 17. december.