Fortsæt til indhold

Risengrød fra fjerne lande

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Frem til den 13. december besøger forventningsfulde børn mellem 3 og 7 år fra børnehaver og skoler i området 'Oldemor' og 'Nissepeter' på Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa.
Her skal de hjælpe Nissepeter med blandt andet at få fat i ingredienserne til den lille nisses risengrød. For eksempel så kommer risen jo fra Kina, og Nissepeter vil selvfølgelig også meget gerne have kanel i sin risengrød, og den kommer fra Sri Lanka, så på den måde kommer børnene vidt omkring.
Traditionen tro munder det hele ud i en dans omkring Oldemors flotte juletræ, og julesangene behøver børnene ikke først at lære, for dem kender de allerede mange af.
Da Lokalavisen kiggede indenfor, var det glade børn fra Børnehuset Bakkebo i Aabenraa, som hyggede sig med Oldemor og Nissepeter på byens museum.

Med 'Oldemor' og 'Nissepeter' kom børnene vidt omkring. Foto: Svend Mikael Larsen
Traditionen tro skal der selvfølgelig også danses om juletræet. Foto: Svend Mikael Larsen
Prøv at lugte. Hvad synes du, det lugter af? Foto: Svend Mikael Larsen
Det er sjovt med risengrød fra fjerne lande. Foto: Svend Mikael Larsen