Fortsæt til indhold

Cruise Fredericia tager hul på endnu en krydstogtsæson

Arkiv
Arkiv

Med første anløb lørdag den 30. april skydes endnu en krydstogtsæson i gang. 2016 er Fredericias tredje år som krydstogtdestination.
De første krydstogtgæster ankommer med skibet Celebrity Silhouette fra verdens næststørste krydstogtrederi Royal Caribbean.
Det er 319 meter langt og 36 meter bredt. Der er plads til 2.886 passagerer og 1.500 besætningsmedlemmer.
Skibet lægger til kaj i Fredericia den 30. april om morgenen, og vanen tro vil der være en festlig velkomst med musik, kanonsalutter og events rundt om i byen.
”Vores gæster roser altid byen og dens borgere for deres hjælpsomhed, venlighed og entusiasme. Det, at der er en festlig stemning i byen, er med til at skabe en god oplevelse for krydstogtgæsterne,” siger Cruise Business Manager i ADP, Gry Klok Thomsen.