Fortsæt til indhold

Så skal der igen spilles petanque på stranden

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Lørdag den 30. april fra kl. 10 syder det af aktivitet på Sønderstrand i Aabenraa.
Her inviteres der nemlig til en god omgang strandpetanque, hvor alle - uanset niveau - kan deltage og få en hyggelig dag på stranden.
Der spilles tre kampe med skiftende makkere, og arrangørerne - AAIG Petanque og Søgård Petanque Klub sørger for, at der er vandrepokal og sponsorgave til de dygtigste. Det mest væsentlige er dog, at alle sammen har nogle hyggelige timer på stranden. De seneste par år har mellem 50 og 80 deltaget, men det afhænger meget af vejret, hvor mange, der møder frem.
Der er ingen forhåndstilmelding. Man møder bare op Under Sejlet, og tilmelder sig på dagen. Det koster et symbolsk beløb at deltage.