Fortsæt til indhold

Unos dage er talte

Arkiv
Anette Gundlach

Unos dage er endegyldigt talte, da det ikke har været muligt at redde de sidste fem butikker i den konkursramte kæde. Butikschef Anja Paaske har, siden konkursen i slutningen af februar, håbet på, at butikken i Allehelgensgade kunne overleve. Alligevel blev hun både lettet og ked af det, da hun i mandags fik at vide, at hendes butik og resten af kæden lukker i slutningen af maj. - Den uvisse ventetid har ikke været sjov, derfor er jeg glad for, at der er kommet en afklaring, selvom jeg helst ville blive i butikken, siger Anja Paaske. Hun har haft travlt siden kædens problemer kom frem i lyset, da hun stadig får varer hver uge, og fordi mange kommer forbi, for at få fat i basis- og sommertøj, inden det er for sent. ag@roskildeavis.dk