Når mor og far forsvinder
Døden, sorgen og livet bringer unge sammen i en fælles gruppe
Man kan blive rigtig vred og frustreret over, at ens far eller mor bare er død, fortæller fem unge kvinder, der er i alderen 17 til 25 år.
De mødes hver 14 dag i Ungesorggruppen ved domkirken sammen med to familieterapeuter for at få styr på deres sorg, tab og oplevelser, efter at døden er kommet tæt på.
Karina Krog på 17 mistede allerede som 13-årig sin far og synes stadig, det er uendeligt svært og hårdt.
Han begik selvmord, men hendes familie er enig om, at han aldrig ville have taget så drastisk en beslutning, hvis han havde været ved sine fulde fem.
De er sikre på, at det slog klik.
I chok efter døden
Da faren døde, var den unge Karina i chok. Hun havde svært ved at forholde sig til, at han ikke var der mere og ville i skole med det samme.
- Jeg følte, jeg blev et andet menneske, fik nye venner og gik i oprør. Først efter halvandet år var jeg mig selv igen, siger Karina Krog. Hun startede i en sorggruppe i København kort efter farens død.
Da hun sidste år fandt frem til, at hun havde mulighed for at gå i sorggruppe i hjembyen Roskilde, slog hun til.
- Jeg var meget ung første gang, måske lidt for ung. Jeg følte, at jeg kunne få glæde af at gå her, fortæller Karina Krog.
Hun fik ret. Ligesom de fire andre unge kvinder er hun blevet hjulpet på vej af gruppen og af terapeuterne.
Botilla fortæller, at møderne har gjort hende godt, fordi hun hele tiden har vidst, at der ikke var længe til, at de skulle mødes igen, når sorgen blev for svær at håndtere.
- Man kan mærke, når der er gået lang tid imellem, vi har mødtes, så hober det sig op, siger hun.
Glæde i sorgen
Selvom de unge kvinder samles på grund af sorg, forbinder de også fællesskabet i gruppen med glæde.
- Vi taler om alt, forklarer Vanesse Konstantin Holm og fortsætter:
- I starten var jeg lidt nervøs for at komme her, men det blev hurtigt et sted, der var rart at være. Et frirum.
Fordelen ved sorggruppen er, at de unge har et fælles udgangspunkt, nemlig tabet over en nær og elsket person.
- Man kan jo ikke belaste sine venner ved at tale om sit tab i tide og i utide, men det kan man her, siger Botilla.
- Andre tænker ikke på, at man er i sorg så længe. De forstrå det ikke, og det er ofte et tabu at tale om døden, siger Karina Krog og fortsætter:
- Derfor skal man ofte passe på, hvad man siger, når man er taler med folk, der ikke selv har oplevet det. Man er bange for at sætte folk i en ubehagelig situation.
I gruppen kan kvinderne bedre udtrykke deres følelser, joke med døden og hvad de ellers har brug for, som de ikke kan bruge vennerne og familien til.
- Man har brug for at tale med nogen udefra, som ikke er tæt på, siger Botilla.
Snak om døden
Mathilde forklarer, at det bedste, man kan gøre, er at snakke om, hvad der er sket og hvad man føler.
- Man skal starte i en gruppe, også hvis man tror, man ikke har brug for det, siger Karina Krog.
Inden man starter i en gruppe, kommer man til forsamtale med en af terapeuterne. Det kræver ikke noget at deltage i gruppen.
Terapeut Dorthe Korshøj forklarer, at det er utroligt hårdt at miste en forældre i en ung alder.
I gruppen får de unge redskaber til at håndtere sorgen og andre menneskers reaktioner, og de unge lærer af egne og de andres erfaringer.
En ny gruppe starter igen i starten af maj. Hvis man vil være med skal man ringe eller skrive til numre og e-mails i faktaboksen.
ag@roskildeavis.dk
Sorggruppen
Er for unge mellem 14 og 25, der har mistet en forældre, søskende eller en anden person, der stod dem nært.
De mødes hver anden mandag kl. 17 til 20.
Den næste gruppe starter 9. maj.
Man kommer til en forsamtale, hvor man hører, hvad det går ud på.
Man kan kontakte Dorthe Korshøj på 23672484 eller dorthekorshoej@hotmail.com eller Anders Klemmes på 22459524.