Hjulpet og bestjålet af tricktyve
Arkiv
To mænd hjalp og bestjal en 56-årig kvinde fra Samsø på perron 1. Hun stod på toget i Roskilde tirsdag ved 16-tiden. Kvinden skulle have en stor tung kuffert op i toget. Det hjalp to mænd med. Efterfølgende spurgte de, om det var toget til lufthavnen. Da de hørte, at det var et andet tog, løb de ud. Efterfølgende opdagede offeret, at de havde stjålet pas, økort og et dankort. Tyvene havde også forsøgt at hæve på kortet. Kvinden har fortalt, at mændene talte engelsk, var mellem 20 og 25 år, de var mørklødede i huden.