Skovens dag ved Gråsten
Skovens Dag markeres søndag den 1. maj mange steder i hele landet - og naturligvis også i Sønderborg, hvor kommunen har valgt at fejre dagen med aktiviteter for hele familien i Gottes Grue, en bynær skov ved Gråsten.
Temaet for dette års Skovens Dag er "skovens liv", og liv er der masser af i
Den kommunale skov, Gottes Grue, ligger mellem Dyrhøj, Dyrkobbel og Ravnsbjergvej i Gråsten. Arrangementet åbnes af borgmester Erik Laurtizen og finder sted kl. 13 til 16.
"Man kan gå en tur i skoven, fange dyr i vandløbet, bage snobrød, løse forskellige opgaver, prøve skattejagt eller geocaching, høre om bier, være med i konkurrencer og meget mere. Man kan også tage sit kamera med, tage nogle dejlige billeder og måske vinde en spændende præmie - der er nemlig også en fotokonkurrence," fortæller skov- og landskabsingeniør Johanne Burgemann fra Sønderborg Kommune.
Sønderborg Kommune arrangerer Skovens Dag i samarbejde med Gråsten og Omegns Jagtforening, Alssund Biavlerforening og naturvejlederen fra Plejecenter Dalsmark i Rinkenæs.
Man finder ind i skoven fra plænen bag Dyrhøj 53-55.
Der er også mulighed for at nyde Skovens Dag i Sønderskoven ved Sønderborg, hvor Naturstyrelsen arrangerer, samt i Skelde Kobbelskov, hvor Adventure Efterskolen i Skelde står for et arrangement.