Byfestens kagekonkurrence afgøres i Borgen
Arkiv
Årets bagedyst ved Sønderborg Byfest bliver holdt i Borgen Shopping fredag den 6. maj kl. 15.00-17.00.
Her kan alle kageinteresserede sønderjyder vise deres bedste kageside frem. Man kan tilmelde sin kage og deltage i konkurrencen – eller hvis man er mere til at forsøde sin kagelækre side, så kan man smage med, når dommerne har fundet vinderne.
Hver deltager må komme med en kage. Det er gratis at deltage i konkurrencen, og tilmelding sker til Byfestens Marion Lippert på mail: bellisima@email.dk senest den 2. maj. Kagerne skal afleveres på 1. sal i Borgen klokken 14.30. Husk opskriften.
Kvicklys bagermester og konditor, Niels og Susanne, er dommere.