136.000 kroner til lokale initiativer
Spar Nord Lillebælt deler 136.000 fondskroner ud til lokale initiativer i Middelfart og Fredericia
Første kvartal 2016 bød på et langt større antal ansøgninger til Spar Nord Fonden end nogensinde tidligere. I Lillebælt-området valgte det lokale bankråd at tildele i alt 136.000 kr. til fire initiativrige og vidt forskellige projekter.
Christian Jungmark, direktør for Spar Nords banker i Lillebælt-områder, ser frem til at mødes med og overrække pengene til Sangkoret SKJOLD, Middelfart håndboldklub og Fredericia Kajakklub og Madsby Rock 2016.
”Det er en af de opgaver, jeg virkelig ser frem til. Foreningerne og medlemmerne lever i det område, hvor vi driver bank og hvor vi selv bor – og derfor tror vi på en fælles interesse for livet i vores lokalsamfund. Vi mener også, at det er vigtigt at mødes – at snakke og at pleje relationerne. Måske får vi senere og i en anden sammenhæng brug for hindanden – og ja, så er det nemmere at ringe, når vi ved, hvem vi er," siger direktør Christian Jungmark.
Sangkoret SKJOLD fra Middelfart bruger donationen til indkøb af 'plader' til møde- og øvelokale, og de aktive sangere sørger selv for opsætning. Udbyttet er en stor forbedring af akustikken.
Middelfart Håndboldklub ønsker sig ungdommen tilbage i foreningen og foreningen tilbage hos ungdommen. De kalder indsatsen for Projekt Next Gen. Visionen er at kunne blive selvforsynende på træner- og lederområdet.
Fredericia Kajaklub skal i gang med at renovere klubhuset efter en slem stormskade. Med Spar Nord Fondens donation har klubben nu indsamlet nødvendig kapital - og arbejdet kan sættes i gang.
Madsby Rock kan se frem til et bidrag, som muliggør endnu et år med succes.