Fortsæt til indhold

Roskilde er min hovedstad

Visesangeren Erik Grip glæder sig til igen at spille i byens gader

Arkiv
Arkiv

- Roskilde er min hovedstad, hvor jeg kommer flere gange om ugen, så jeg glæder mig til igen i år at spille til weekendens store arrangement 'Unplugged'. Visesangeren Erik Grip fra Lejre har efterhånden været med på musik-scenen i 50 år, men drager stadig land og rige rundt for at spille, og på lørdag er han klokken 12.30 med på Duetorvet ved Kaffeekspressen og hovedindgangen til Danske Bank. Siden 1981 har han boet i Lejre Stationsby, og familien drager flere gange om ugen til Roskilde for at handle. - Når der er noget interessant, kommer jeg også til arrangementer i domkirken, og så er jeg jo med i Fugleskydningsselskabet, som er en fin kulturhistorisk institution, forklarer han. - Efterhånden kommer jeg ikke så ofte til København, for det er så besværligt og dyrt at parkere derinde. Så er det trods alt lettere i Roskilde, selv om der også er kommet flere biler. - Ofte går vi også en tur i byen, ned til havnen og Vikingeskibsmuseet, fordi her er så flot.

Jæger og Grundtvig.

Erik Grip kommer oprindelig fra Amager og startede helt tilbage i 1966, da Vise-vers-huset åbnede. I 1975 var han med til at starte en ny retning indenfor dansk visekunst, da han satte musik til Frank Jægers digte og udgav en meget rost plade med disse sange. Men det store folkelige gennembrud kom nok i 1983, da han satte strøm på den gamle salmedigter Grundtvig og udsendte 'Velkommen i den Grønne Lund', der blev et stort hit og spillet meget i radioen. Ekstra Bladets legendariske rockanmelder Peter Nørgaard mente ligefrem, at nu 'rockede Grundtvig'. Da Jan Toftlund rejste landet tyndt med sine samfundskritiske sange, stod Erik Grip bagved og satte toner på hans show. Det havde den danske folkemusiks 'Godfather', Thøger Olesen, sørget for.

Moderne troubadour

I dag fortsætter Erik Grip som visesanger og er hele tiden på farten, fordi han kommer rundt til mange mindre spillesteder, - Du kan godt sige, at jeg er en moderne troubadour, fortæller han med et smil. Disse omrejsende spillemænd i Sydfrankrig og andre steder var i sin tid også kendt for at kunne komme med kritik og kommentarer til deres samfund, og den tradition viderefører Erik Grip i højeste grad. Han har altid været interesseret i samfundsforhold og nåede i en periode at være valgt for De Radikale til Roskilde Amtsråd,tk