Fortsæt til indhold

Odd Fellow støtter Fjordmark

Arkiv
Arkiv

Julemærkehjemmet Fjordmark modtog forleden 10.000 kr. fra Odd Fellow brødrene i loge 62. Baldur, i Aabenraa.
Med gaven til hjemmet gav brødrene i princippet penge til en afdød Odd Fellow broders værk, da skaberen af ”Julemærket” Postmester Einar Holbøll, var logebroder i 28. Hafnia Odd Fellow logen i København.
I dag har man fokus på børn i Danmark, som bliver mobbet, som er ensomme og kæmper med overvægt og hvert år hjælper de fire Julemærkehjem 750 børn i alderen 7 til 14 år til en bedre tilværelse. Børnene får selvtillid, lærer at tackle mobning og taber sig. Og de får med opholdet en positiv retning i livet.