Talentfuld løfter
Arkiv
Roskilde Atletklub har flere unge talenter, der gør sig gældende i toppen af sporten. Senest har Kim Frostholm vist sin styrke, da han deltog i Danmarksmesterskabet i vægtløftning for begyndere. Kim Frostholm fik en 4. plads i 94-kg klassen, hvor han konkurrerede mod 13 andre løftere. Hans resultat blev 95 kg i træk og 122 kg i stød, hvad der giver en samlet vægt på 217 kg i tokamp. Han er ny i sporten, da han kun har trænet i fire måneder.