Fortsæt til indhold

Uheldigt signal til handelen

Peter Madsen kritiserer S-stop for dagligvarebutikker ved indfaldsvejene

Arkiv
Arkiv

- Vi synes, det er et meget uheldigt og forkert signal, hvis kommunen skal styre udviklingen asf byens handel helt ned i detaljerne. Sådan siger Peter Madsen (V), der er næstformand i Plan- og Teknikudvalget, efter udtalelser fra den socialdemokratiske ordfører i byrådet Karim Arfaoui. Denne ønsker et stop for flere dagligvare-butikker ved Roskildes indfaldsveje med henvisning til en nylig detailhandels-analyse og argumentet om, at en levende Bymidte med mange specialbutikker, cafeer osv. også kræver dagligvare-butikker i centrum, så kunderne i det hele tager kommer herind. Peter Madsen er uenig i dette forslag og mener ikke, at man kan drage den konklusion ud af detailhandels-undersøgelsen: - Når vi nu laver nye boligområder rundt om i udkanten af Roskilde, så må beboerne her også få adgang til at købe dagligvarer tæt på. - Derfor skal vi ikke have alt for firkantede planer. Kunderne og investorerne i branchen må også være med til at bestemme udviklingen, mener Peter Madsen.tk